Hvorfor er Kidsvolley, den fedeste sveder?

  • Kidsvolley er et volleyspil, som er specielt udviklet til piger og drenge mellem seks og tolv år.
  • Kidsvolley spilles på 5 levels efter børnenes motoriske udvikling. Fra level 0, hvor de lærer at gribe og kaste bolden til level 4, hvor de i praksis spiller almindelig volley
  • En holdsport hvor alle kan og skal være med for at holdet får succes.
  • Vi har det sjovt. Meget af teknikken leges ind via sjove øvelser.
  • Børnene udvikler en god motorik. Koordination af både ben og arme samtidig.
  • Børnene får bevæget sig og får en god gang motion til både træning og kamp.
  • Der spilles på tværs af kønnene.
  • Kidsvolley er ikke en kontaktsport, så der er yderst sjældent skader.

Værdier i Varde Volley

  • I Varde Volley ligger vi først og fremmest vægt på at børnene har det sjovt og trives. Vi accepterer ikke mobning eller drillerier mellem spillerne.
  • I Varde Volley vil vi gerne lære børnene at spille sammen og alle skal kunne være med uanset niveau.
  • Træningen tilrettelægges, så den passer til det niveau spilleren er på.
  • I Varde Volley vil vi rigtig gerne have at børnene bliver bedre til kidsvolley, men det skal ske på den sjove måde.

Hvad forventer vi af spillerne

  • Møder op, er omklædte  og klar til træning når træningen starter kl. 18.
  • Har det gode humør med 🙂
  • Er søde og venlige overfor sine træningskammerater.
  • Lytter efter de instruktioner de får fra trænerne.
  • Forsøger det bedste de kan hver gang, så de bliver bedre til kidsvolley.

Hvad forventer vi af forældrene

  • Vi vil meget gerne have den hjælp, som I nu kan tilbyde. Det kunne være
    • Kørsel til stævner.
    • Bage en kage til stævner og til diverse arrangementer i klubben.
    • Vi har flere forældre der fx. hjælper til med træningen hver anden gang. Der kræves ikke kendskab til volley eller kidsvolley.
    • Så bare sig til, hvis I ønsker at bidrage til at jeres børn har den fedeste sveder.
  • Holder jer orienteret og sørger for at tilmelde jeres børn til stævner
  • Meld jer ind i vores Facebook gruppe og  følg med i hvad der sker i Varde Volley.
  • Sørger for at jeres barn er der til tiden.

Kontingent

Det koster 500 kr. at spille kidsvolley i Varde Volley. For de penge får man:

  • 1 ½ times ugentligt træning fra september og frem til slutningen af april
  • Fri deltagelse i 8-10 stævner henover sæsonen. Tilmeldingen er frivillig og der tilmeldes til den enkelte stævne.
  • Nye spillere får en personlig t-shirt der kan bruges til kampe og træning.

Praktisk info: